skip to Main Content
Klemmensen & Nielsen ApS´ Konkurs Får Ingen Indflydelse På Støberiet

Klemmensen & Nielsen ApS´ konkurs får ingen indflydelse på Støberiet

De 23 private boliger i Støberiet står – som planlagt – færdige i marts med indflytning 1. april 2019.

Som mange ved, har Klemmensen & Nielsen ApS været involveret i dele af byggeriet af Støberiet. Og da man derfor erfarede, at firmaet nu er gået konkurs, frygtede mange, at det fik indflydelse på færdiggørelsen af de 23 private lejligheder, som vender ud mod gågaden i Nykøbing F.

Selvom det er med stor beklagelse, at ejendomsselskabet TVJ har modtaget meddelelsen om, af Klemmensen & Nielsen ApS er gået konkurs, vil vi naturligvis ikke undlade at oplyse, at det ikke får nogen indflydelse på færdiggørelsen af de eftertragtede lejeboliger i Støberiet, idet Klemmensen & Nielsen ikke har nogen arbejdsydelser eller entrepriser på denne del af byggeriet. Derimod betyder konkursen store tab for ejendomsselskabet TVJ, som er bygherrer på det samlede byggeri af Støberiet.

Direktør Anders Mayland oplyser i øvrigt, at interessen for at leje en af de 23 city- lejligheder er meget stor. For at imødekomme denne interesse, arbejder man på højtryk for at få en prøvelejlighed klar til fremvisning ultimo februar.